I lyset af målgruppens svære problematikker, anses opholdet som
længerevarende. På indskrivningstidspunktet tilstræbes det, at
borgeren er mellem 20 – 40 år. Begge køn kan indskrives.
Det neuropædagogiske og miljøterapeutiske forløb på Fonden Levestedet tilrettelægges ud fra en individuel vurdering af den enkelte borger.
Botilskudskonsulenten fra borgerens respektive kommune tilbydes en uforpligtende samtale, hvor sagen drøftes, efter at Fonden Levestedet har modtaget relevante sagsakter og eventuelt § 141 handleplan.
Leder eller stedfortræder besøger herefter den visiterede på hjemadressen. Derefter inviterer Fonden Levestedet til visitations møde, hvor relevante aktører deltager inkl. Leder og stedfortræder fra Fonden Levestedet.
Tidsramme for udskrivelse af kontrakt efter visitationsmødet, afhænger af den enkelte sags kompleksitet.
Indslusningen tilrettelægges ud fra en konkret og individuel vurdering i forhold til borgerens faktuelle problematik og tilstand.
Udslusningen foregår i samarbejde med Vordingborg kommune, det nye botilbud og Fonden Levestedet. Ud fra en konkret vurdering, aftales et udslusningsforløb, hvor tidsrammen præciseres. Relevante fagpersoner, borgeren/værgen og eventuelt borgerens familie inddrages som centrale aktører i udslusningsforløbet.
Ved udslusning udarbejder Fonden Levestedet en afsluttende statusrapport, hvorefter der afholdes evaluerings / udskrivningsmøde med relevante samarbejdspartnere samt evt. borgeren, dennes forældre eller værge.
Fonden Levestedet - Solbakkevej 8, 4793 Bogø - tlf. 55 89 48 11 - cvr. 31110939